
Braving Waves er en familie-workshop, som dykker ned under vandet, hvor I dansende møder dyr og planter under overfladen. Det er en inkluderende danseworkshop inspireret af bølgerne, der skyller hen over vandet; krabberne, der kravler i sandet, og søpindsvinet på havets bund. I workshoppen skabes en tryg atmosfære, hvor alle er frie til at udforske bevægelser på deres egen måde. Alle er velkomne til at være med og der er plads til at tage de pauser der er nødvendige.