
DAS ROTE er en forestilling om en kinesisk kvinde, der i 2024 rejser fra Kina til Berlin i Tyskland for at studere, og hvor hun udforsker seksualitet og frihed. På scenen giver performerne Mu Wang og Yumo Cheng liv til den fiktive kvindefigur og fortæller hendes historie: fra fødsel og den første ubevidste onani, over opdagelsen af menstruation, til erfaringen af glæden ved fysisk smerte. Forestillingen bygger på kunstnernes egne minder og traumer fra og med queer-kultur, Generation Z-migration og BDSM-miljøet. De forskellige nedslag i kvinde-figurens liv udfoldes gennem koreografier, inspireret af BDSM.