
Decrepit Beauty er en ny tværæstetisk forestilling af DON GNU om det øjeblik, hvor noget begynder at krakelere. På scenen mødes performerne Kristoffer Louis Andrup Pedersen og Jeppe Kaas Vad i et univers af bevægelige strukturer, nykomponeret musik og foranderlige rum. Kroppe tager livtag med materialer, vægge og tyngdekraft, mens scenografien langsomt bryder sammen, forskyder sig og genopstår i nye former. Forestillingen udspringer af et samarbejde med den italienske skulptør Graziano Locatelli, hvis værker kredser om revner, erosion og tidens aftryk i materialet. I Decrepit Beauty undersøger DON GNU, hvordan disse krakeleringer kan oversættes til bevægelse, scenografi og levende kroppe. Sa