
I samtalerækken Grublerier inviterer Folketeatret dig til fire aftener, hvor vi sætter tid af til at undre os sammen i selskab med filosof og kunsthistoriker Lukas Quist Lund. Hver samtale tager afsæt i en aktuel forestilling på Folketeatret og kredser om temaer som tro, glæde og omsorg – alt det, der former og farver vores liv.