
IND I MØRKET er en fortælling om en dreng og hans familie i dagene før og efter politiet banker på deres dør. IND I MØRKET blander fiktion og onlinekultur. Den trækker tråde fra historiske bevægelser til nutidens højreekstremisme og ind i drengens liv. Forestillingen kredser om glidningen fra tilsyneladende uskyldig gaming til ekstreme fællesskaber og voldsparathed – fra identitetssøgen til radikalisering. Samtidig skildres relationen mellem drengen og hans mor i spændingsfeltet mellem hans behov for selvstændighed og hendes ønske om at bevare fortroligheden og forstå, hvem han er ved at blive.