
En stor gengivelse af en Kvium figur præsenteres på scenen. En danser ankommer – klædt som en publikum – og betragter værket. Så begynder danseren at iklæde/afklæde sig så han/hun fuldstændig ligner figuren – hvorefter danseren stiller sig i samme positur som på printet . . . . OG NU begynder figuren at bevæge sig - i min tolkning af væren i en fysisk verden– KÆFT – det er dramatisk ! Forestillingen kommer herefter til at indeholde en del solo-scener hvor hver figur ”fødes” ud af lærredet. Og mon så ikke at nogle af disse figurer mødes – men jeg tror ikke at sød musik opstår. Al musik bliver af Carl Nielsen med spændvidde fra hans folkelige kendte sange til den finkulturelle violin-concert