
En kriminalbetjent jagter en morder. En kunstner maler sin kærlighed fra hukommelsen. En monolog for to skuespillere. Kunst og krimi mødes i ny dansk dramatik om sorg, kærlighed og fælles minder. Negativt rum er både en hyldest til mennesket som den skabende kunstner og til den ubestrideligt virkelige, fælles kunstoplevelse. Det er et tværkunstnerisk parløb om at opleve og observere kærlighed og sorg, og er en flygtig fejring af kunsten, af mennesket, af livet.