
Sfærisk jazzpoesi fra de tre unge lydskabere Plum and I har deres helt eget svar på alternativ moderne jazz. Med smukke melodier og underspillede improvisationer inviteres lytteren ind i et særligt lydunivers. Her møder vi både brølende guitarer og tomhedens vakuum - derfor rækker Plum and I også langt ud over det typiske jazzpublikum. Med udgivelserne For Me He Was A Passenger og Glowing/Gone i baggagen har Plum and I spillet i det meste af Danmark, bl.a. i VEGA og på SPOT Festival, samt været i rotation på P8 Jazz. Bandet har for nyligt udgivet singlerne Smelter i solen og Meshes and Masses som optakt til deres kommende EP, der udkommer senere i 2026. På scenen består Plum and I af de tre musikere Konrad Tosti (trompet/flygelhorn), Mathis Jønsson (guitar) og Thit Helbo (percussion), der alle repræsenterer den nye generation af unge, fremadstormende jazzmusikere. BEMÆRK: Der er primært STÅPLADSER til vores uformelle onsdags-koncerter og jam-sessions. Der er få siddepladser langs bænkene i siderne, så hvis det er vigtigt for dig at sidde, så kom i god tid. Vi kan ikke garantere siddepladser.
Datum
Onsdag 16 Sep
Tid
19:00
Venue
Jazzhus MontmartrePris
Normal: 250 DKK Studerende / u. 26 år: 125 DKK Medl. DMF og Artistforb.: 125 DKK
Lägg till i kalender
Dela