
Hvem skal redde menneskene og kærligheden, når kampen om den magiske ring buldrer fra gudernes borg til underverdenens dyb? Oplev et uforglemmeligt musikalsk eventyr befolket af guder, valkyrier og dværge i denne helt nye familieversion af Wagners operacyklus ‘Nibelungens Ring’. ‘Ringen’ er en eventyrlig opera om venskab og magt, som tilbyder de 7-12-årige og deres familier en eventyrlig førstegangsoplevelse af Wagners klassiske mesterværk. Forestillingen er skabt i samarbejde med Copenhagen Opera Festival og co-produceret af Den Jyske Opera.