
En rejsende ankommer til en grænse med en bunke slidte kufferter. Ud af dem folder hele verdener sig ud: absurde, mørke og komiske historier om klima, kærlighed, død, rejser og hemmeligheder. En styrtet autokrat jagtes af sin egen skygge, en astronaut vender blikket hjem, og selv H.C. Andersens lille pige med svovlstikkerne dukker op i ny fortolkning. Suitcase Show er en collage af fortællinger, hvor små universer springer frem af kufferter via lo-fi skyggespil, trådløs projektion, dansende hænder og en 70’er-stereokuffert. Skabt af Trick of the Light (NZ), kendt for mørk humor, opfindsom iscenesættelse og bæredygtig turnéform, med et hold af prisvindende kunstnere