
WHITEOUT – en tankevækkende og livsbekræftende danseforestilling om at miste. Når alt forsvinder i et arktisk whiteout, spejles følelsen af sorg: retningen går tabt. Forestillingen går tæt på savn, ubærlige tanker, skam og tabuer omkring selvmord, men viser også, hvordan vi kan genfinde forbindelsen til hinanden. I WHITEOUT kropsliggøres sorgen og længslen, men også håbet, styrken og troen på livets kraft og mening. Vinder af Årets Danseforestilling ved Årets Reumert 2025.