
Zombijæger, der er bygget på den populære bogserie, er en forestilling fuld af gru, gys og grin. Men også en fortælling om venskabet mellem to børn, der er fanget i en verden af kaos. Truslen udefra, hvad enten det drejer sig om krig, klimakatastrofer eller, som her, menneskeædende zombier, gør at sammenhold og medmenneskelighed er vigtige end nogensinde. Man bliver nødt til at handle, selvom det kræver både vilje og mod. Zombiejæger viser, at så længe vi står sammen, er der håb, selv når verden ser sortest ud.